Fortællinger for en levende fremtid
-dato på vej-
En workshop i myter, natur og forestillingsevne
Vi kan ikke skabe en verden, vi ikke først kan forestille os.
Vi lever i en tid, der kalder på nye måder at tænke, samarbejde og være i verden på. Det kræver ny viden, nye løsninger og nye handlinger. Men det kræver også noget mere grundlæggende: evnen til at forestille os, at verden kan være anderledes.
De fortællinger, vi lever efter, former vores syn på naturen, fællesskabet og det, vi oplever som muligt. De påvirker, hvordan vi træffer beslutninger, samarbejder og møder de udfordringer, vi står overfor – både som mennesker og organisationer.
Denne workshop undersøger, hvordan myter og fortællinger kan styrke vores forestillingsevne og åbne nye perspektiver på vores relation til den levende verden.
WORKSHOPPEN
Dagen begynder omkring bålet med en mundtligt fortalt myte.
Herfra udfolder vi fortællingen gennem refleksion, dialog og mødet med naturen. Vi undersøger de billeder og spørgsmål, fortællingen vækker, og forbinder dem med de udfordringer og muligheder, vi står med i vores professionelle praksis.
Vi arbejder blandt andet med spørgsmål som:
Hvilke fortællinger former vores syn på naturen og fremtiden?
Hvad gør vores nuværende fortællinger muligt – og hvad gør de svært at forestille sig?
Hvordan kan vi styrke vores forestillingsevne som en ressource i arbejdet med forandring?
Hvilke nye fortællinger kan åbne for andre måder at tænke, lede og samarbejde på?
HVORFOR FORESTILLINGSEVNEN?
Forandring begynder med evnen til at se, at noget andet er muligt.
Fortællinger giver os adgang til erfaringer, billeder og perspektiver, som fakta og strategier ikke kan skabe alene. De udfordrer det, vi tager for givet, og åbner et rum, hvor nye forbindelser og muligheder kan opstå.
I workshoppen arbejder vi med forestillingsevnen som en professionel og menneskelig kapacitet – evnen til at se nye sammenhænge, skifte perspektiv og skabe mening i en kompleks verden.
UDBYTTE
Deltagerne får:
nye perspektiver på sammenhængen mellem fortælling, natur og forandring
oplevet kendskab til fortælling som redskab til refleksion og udvikling
en styrket bevidsthed om de fortællinger, der former egen organisation og praksis
inspiration til at arbejde mere kreativt, relationelt og langsigtet med forandring
et rum til at aktivere og træne forestillingsevnen
FOR HVEM?
Workshoppen er relevant for organisationer og fagpersoner, der arbejder med ledelse, bæredygtighed, læring, natur, kultur, innovation eller samfundsudvikling.
Dato og yderligere praktisk info på vej. Skriv dig op nedenfor, så får du info når det er klar.
Skriv til info@carinalyall.com for evt. spørgsmål.

