Af Frida Gregersen

Foto af Frida Gregersen

 
Naturen er ikke blot et sted, vi går hen. Den er en af de vigtigste relationer, vi har.
 

Jeg arbejder med virksomheder, organisationer og mennesker, der længes efter mere forbindelse; til sig selv, til hinanden og til den levende verden.

Mit arbejde kredser også om historier. Om de fortællinger, vi lever efter. Om de fortællinger, vi har arvet. Og om de nye fortællinger, vi har brug for, hvis vi skal skabe andre måder at være mennesker på.

Naturen er ikke blot et sted, vi går hen. Den er en af de vigtigste relationer, vi har. Hvadenten det er private grupper eller i organisationer, så arbejder jeg allerhelst om et bål.

 

Jeg har været selvstændig i 16 år. Gennem årene har jeg arbejdet med tusindvis af mennesker gennem workshops, foredrag, mentorforløb og fortællinger. Det har lært mig, at de største forandringer sjældent begynder med en strategi. De begynder med et nyt blik på verden.

Måske derfor begyndte jeg, i en alder, hvor mange føler, de burde være færdige med at studere, på Grønlandske og Arktiske Studier. Fordi jeg stadig er mere interesseret i at stille spørgsmål end i at have svar. Studiet har åbnet nye perspektiver på kolonihistorie, relationer til landskab, fortællinger, identitet og forskellige måder at forstå menneskets plads i verden.

Men fancy titler siger mig ikke ret meget. Nysgerrighed gør.

 

Jeg er født i det nordlige Canada til en Canadisk far og dansk mor. Her var naturen aldrig en kulisse, men en livsbetingelse. Her lærte jeg tidligt, at vi ikke står uden for naturen, men indgår i et net af relationer, som vi er dybt afhængige af. Engelsk er mit modersmål, og North West River vil altid være et sted, jeg kalder hjem.

Jeg er mor til tre mennesker, griner højt, græder let og har en temmelig sort humor.

Min vej hertil har ikke været lige.

Som ung arbejdede jeg på militærlejre i Bosnien og Kosovo. Oplevelserne satte dybe spor og blev begyndelsen på en lang periode med stress, angst og en følelse af at være afkoblet fra både mig selv og livet. Jeg brugte år på at flygte fra det, der gjorde ondt, før jeg langsomt begyndte at vende mig mod historierne, kroppen og den levende verden.

Senere blev moderskabet endnu en invitation til at gå den vej.

Til at undersøge mine rødder. Mine fortællinger. Min krops natur. Og til at opdage, at naturen ikke blot var et sted, jeg søgte hen, men en relation, der kunne bære mig, udfordre mig og minde mig om, at jeg hører til.

Det er stadig dér, mit arbejde udspringer fra.

 

Jeg tror, at mange af os længes efter mere forbindelse. Til os selv. Til hinanden. Til de steder, vi lever. Til den levende verden, som vi er uløseligt forbundet med.

Mit håb er, at mit arbejde kan være med til at styrke den forbindelse – gennem historier, nærvær og oplevelser, der minder os om, at vi aldrig har været adskilt.

 

Kontakt

Send en besked via nedenstående form eller til info @ carinalyall.com

Jeg svarer indenfor 1-2 arbejdsdage

Email: info@carinalyall.com
Tlf: +45 31424404

Virksomhedsinfo:
Carina Lyall
4243 Rude
Denmark
CVR: 32915205