Anxiety got me started! (Copy)

Ahh Day 7 - This blog challenge really doesn't feel like a challenge. Which is awesome - big thanks to Ms. Sisson. Today's question is great - just up my alley.

Which key tools will you turn to regularly to maintain your mindset and how will you use them effectively?

For years I delt with anxiety. Panic attacks, a constant sense of nervousness in my body, scared of being scared ruled my life. I isolated myself more and more, just from feeling so tired and not knowing how to face people anymore.

My way through those years became my meditation practice. I wasn't enlightened or fell in love with a guru. I just sensed tiny shifts for every time a sat and closed my eyes and let go of control. It wasn't always peace and ease - but more about handling what arose.

I became less scared and reactive, but learned to respond with more clarity. I began to see I had a choice. No matter how I felt, I was in control of the next step.

As for my mindset anxiety has become my "warning signal". I haven't had a full blown attack in years, but when a certain feeling creeps up I know it well, I know that this is when to slow down, take better care of my self, and allow myself to be vulnerable.

Easy - no, necessary - Yes.

Meditation and presence isn't only what happens on a cushion somewhere quiet. I bring it with me. It is how I move through life. It is compassion, care, curiosity, it is being connected to how I feel.

I am still me, I still have triggers and less flattering sides at times, but I am so much more aware of how they effect me, and stop a lot sooner then I did before. It is just so much easier to deal with when I am not on never ending auto-pilot.

So what supports me in business and life (and hey isn't it all just life??) is my meditation practice.

Perfection is feeding chickens... (Copy)

So I thought I would skip Day 5 of the blog challenge, but then something perfect happened, and I had to go back to this challenge.

The question for Day 5 was: What’s does your perfect day look like?

I have written this down for every single business program I have attended. All good fun, but sometimes it just feels so far away. Maybe mostly because I have tended to think it had to be really different from my life as it is. Those perfect days are great, but I want to remember that the process is just so much more important. That's why I do what I do - to live my life as it is happening.

Being self-employed can be challenging, I  often loose sight, get into a panic when we are low on cash, sit up too long at nights and do everything that all the really rich business people tell you not to do.  My website isn't perfect, I don't have really expensive pictures and badges. I procrastinate and drink too much coffee. I mess up and say I'm sorry a lot.

I meditate and look at the guilt I feed myself and compassion is a part of it. So do I strive for perfection or see perfection in what is. The other day it became SO clear.

Last Thursday I decided to keep my oldest daughter home from daycare. My partner had done a night shift and was sleeping. On impulse me and the two girls hopped on the bike and went for a little ride. We ended up in a little haven in the middle of Copenhagen. A little area with farm animals.

We were invited in to feed the chickens and pet the rabbits. We ate apples and had a chat with a 94 year old man. We ended up having the time of our lives.

I was behind on work, reading, napping but in those few hours my day was perfect. Just what I want - freedom, happy children, time to enjoy the little things, and the ability to let go.

In the back of my mind Lou Reed was singing "Just a perfect day"... minus images from the movie Trainspotting...

What is does your perfect day look like? 

Homeless or independent? (Copy)

Ahhh Day 4 of the Blog challenge. I am warming up, getting into writing again - which is so much fun. The feel of getting clear and focused is great. Little by little the post are making more sense... to me. :) So today's question from Ms. Natalie S. is: What is your definition of location independence?

When I first started out, I felt more homeless than independent. I worked/work at home for the most part, besides when I teach meditation classes. Which is great, but can create a little trouble in really getting clear on the difference between WORK HOURS and FAMILY/RELAXATION TIME. Do you know the feeling?

(I work at home with a little more advanced hardware...)

Instead of me going to work and coming home, my family sort of comes home and invades my work space. And that just isn't fair to them or me. So not having an office created a little stress for everyone in the house. I have gone to cafés etc. but couldn't get into a real flow there. So I have roamed the streets with my laptop seeking, and not working...

It has been my excuse for why I haven't been totally focused and why my business has taken a while to really get moving. UNTIL I met Natalie, and not having a base to work from really couldn't be the excuse anymore.

It draws back to the last few posts about freedom. I have clients where I go to their house, I teach group classes at a beautiful venue, I do 1:1s a third place, and do admin work at home or where ever I can find a quiet spot.

Now, instead of feeling homeless, I like to think of it as having many "homes". Being connected and spreading my wings all over town. Using the various spots for the different purposes that are called for there. It all gives me room to change, evolve, create without having to deal with the admin of having my own office. Which I know, for me, would take even more focus from what I am really passionate about.

It's a balance and takes some ability to adapt and work with what you've got, but isn't life that way anyway?

When I used to be a puppy dog... (Copy)

Blog challenge DAY 3 - What’s your definition of freedom in business and adventure in life?  My lovely brother used to tell amazing stories of when he was a puppy dog. We all listened and laughed, but he was always caught up in the stories like he really had been a cute little dog and oh  my the adventures!

In a lot of ways I look back at the time before a became a mommy dog, hmm grown up, hmm gave birth to two beautiful girls, with smiles and nostalgia. Missing life as it was. I remember feeling and speaking of myself as adventurous and interesting. Life just flowed in whatever way we, and it, wanted to.

Awakening to the fact that I am now human, with bags under my eyes and subtle smell of spit up, makes me divide adventure and now even more...

I really love my life, but I don't feel so adventurous anymore. Or I guess contemplating the question it all comes back to MY definition of what that is. Where I see lack, and where I see life and joy unfolding before me. Adventure has turned into some huge and un-reachable thing. Nothing to with responsibility, worries or domestic life.

Freedom in business is what I am doing (close to anyway - still working on the how). But freedom is in the fact that I am in charge. I can have a full day mid-week with the girls if that's what we want to do. I can sit in my PJs all day and write emails, I can work with the most inspiring clients because I chose to (and they chose me).

Within our family, work doesn't define how we live, 9-5 etc. We define the life we want and how business can be a part of that - amazing eh!?

Next year we are leaving our apartment and crossing the US and Canada. It might take 8 months, maybe 9 and we are just going to go with it. Going back to my roots and visiting my family in the reserve, feeling the wind in our hair, showing the girls that part of the world, and living our adventure as a family, with responsibility, and I guess you always worry a little as a parent.

Adventure in life is living it fully, with the circumstances you face. Going after what you dream of without being attached to the outcome. And I think I will remind myself of that from now on...

If I were free... (Copy)

Aha, blog challenge Day 2. Was feeling all great about Day 1. And then... Day 2 challenge:

If you woke up tomorrow and were free to do anything you wanted with your life, what would you do and who would you be?

Gulp... well freedom. I have wanted to be free most of my adult life, and then after working with several teachers, attending a bunch of retreats, and meditating for years, I find out I am already free, and then I forget it again...

But thinking of the question in mind I do have desires. After working through Danielle LaPorte's Desire course, I really feel good about desire. Something I thought, for a while, I couldn't, if I were to follow the Buddha's words. Anyway...

If I were/felt free I would be me, but happier. I would be me, but complain less. I would be me, and enjoy my family more. I would be me, but with more smiles. I would have a thriving business working with what I love. I would live life as I dream of. I would say "I am" instead of "I would be"... 

What can make me smile is remembering, that I am free to do what I want. Panic, money, sleepless hours get to me sometimes, and pushes me to look closer at my fears and worries. In times when it takes different shapes, when life throws you a challenge, I am free to relate to it in the way that I want.

For me freedom and feeling free is there more than it isn't.

Being curious and connected supports me on the journey in life, and I tend not to strive (read slave drive) myself, but remember the process of life - it is happening anyway, why not show up for it?

For me that's where freedom awaits - showing up for life, as it is happening.

Do you show up? 

Why do it at all? (Copy)

I AM BACK - in english. :) So I joined the blog challenge over at the suitcase entrepreneur. And this is day 1... Today is all about why? Something that in business has been a great adventure the past 3 years. Why do I do what I do - and at other times "what the hell am I doing...?"

I started this blog back in 2011, because I wanted to share my story. I wanted to let people know how I use and practice meditation in everyday life. I have 2 daughters, a business, loads of friends I have neglected and a big family that I love. It is important to me that practice, integrating meditation and becoming more present in life, is down to earth. It is doable for everyone.

I feel very passionate about inspiring others to own their story, and break free from the drama of it, and use it to connect to their sense of worth and belonging. Because of that I want to share mine - honest, connected, and out loud.

That being said, I fell off the wagon. I had a good start, then business panic, then work freeze, then another baby, and bam 2 years later there hasn't been a lot of activity.

So the amazing Natalie Sisson sent me an email, gave me a push and I am back to share, listen and connect to my creativity again.

I am back on Twitter as well... Oh my. Maybe you would like to connect? I'm at @mindfulground

See you tomorrow. :)

Sommer(bog)regn - VIND A Mindfulness-Based Stress Reduction Workbook (Copy)

En dejlig bog af Elisha Goldstein og Bob Stahl. Jeg har brugt den meget som inspiration og der følger en fin cd med mange gode meditationer med. Den giver et godt indblik i MBSR kurset og kan være god til de der gerne vil i gang med MBSR, men vil prøve det af på egen hånd først. Den blander øvelser, refleksioner og teori rigtig godt. Den følger fint op efter hvert emner og den kommer godt omkring. Det erstatter ikke MBSR kurset, og den støtte man finde med en lærer og en gruppe, men den er god alligevel.

Underviser du selv, kan den også være god at læse. Den kan give nye vinkler på øvelser og inspiration til nye.

Som en lille note til denne bog, så har min yngste datter været så venlig at tegne på de to første sider, men resten af bogen er super fin... :)

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 16. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn - VIND Mindfulness for børn og unge (Copy)

Så er der en dansk bog på banen. Jeg anmeldte denne bog sidste år - læs anmeldelsen her... Bogen hedder Mindfulness for børn og unge - teori og praktiske øvelser, af Psykolog Sabrina Justensen Leoni. Det er rigtig fin bog for dig der arbejder med børn og unge, og er interesseret i at bringe mindfulness ind i dit arbejde. Den veksler godt mellem øvelser, teori og inspiration. Den er super overskuelig og kan også virke som et opslagsbog.

Den er primært henvendt professionelle, men kan sagtens læses af den nysgerrige forældre.

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 9. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn - VIND Stress Reduction for teenagere + en Bonus (Copy)

Har du en teenager? Arbejder du med teengere? Er du selv teenager? Så kan denne bog +en lille bonus måske være noget for dig. Gina Biegel som er forfatter til bogen The Stress Reduction Workbook for Teens, har forsket på området længe. Hun afholder kurser for børn og forældre, og uddanner lærere i hendes program MBSR-teens. Jeg har taget hendes teachers training og synes hun er dygtig. Hun brænder for at hjælpe stressede unge. Du kan læse mere om hende og hendes arbejde her...

Denne bog tilbyder konkrete øvelser, meditationer og inspiration som er lette at gå til. Denne bog er på engelsk, men meget let forståelig. Som en lille BONUS følger hendes cd med 14 forskellige meditationer med (dog også på engelsk, men Gina og jeg arbejder på en dansk udgave).

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 2. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn - VIND Mindful Teaching bogen (Copy)

Er du lærer, pædagog, underviser af en art eller blot interesseret i mindfulness i skolen, så er denne bog noget for dig. I denne uge er Mindful Teaching and Teaching Mindfulness, af Deborah Schoeberlein på højkant.

Der har været en del snak om mindfulness i skolen og denne bog giver et godt overblik. Det som jeg RIGTIG godt kan lide, er, at den også lægger stor vægt på lærens/underviserens egen praksis. Den tager med at man ikke kan undervise i noget man ikke selv praktisere. Det er ikke nok blot, at meditere når du guider...

Bogen er på engelsk, men den er let læselig og en rigtig god begynder bog, som helt sikkert kan give inspiration til hvordan det er muligt at integrere mindfulness i undervisning.

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 26. juli kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn her på bloggen. (Copy)

Min fødselsdag er i juli og hele mit liv har det været svært at hive ret mange gæster hjem til boller og kakao, fordi de altid var på ferie. Så nu ville jeg gøre sommeren lidt sjov, hive pakkekalender konceptet ud i sol, varme og bloggen. Jeg EEEElsker bøger, det betyder at jeg køber alt alt for mange af dem. Det betyder så, at jeg engang i mellem må rydde op i dem, så vi kan være i stuen. Flere af dem er købt til inspiration, nogle har jeg ikke fået brugt som jeg troede og andre kan jeg ikke huske hvor kommer fra. I stedet for at sælge dem, vil jeg gerne give nogle af dem væk via bloggen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes eller om muligt leveres.

Glæder mig til at høre jeres kommentar og til at give gaver i massevis - måske kommer der også et par overraskelser. :)

----------------------------------------------------

I denne uge er det Mindful Spisning af Per Brændgaard og Uffe Damborg det handler om. Jeg har faktisk ikke selv læst den, så kan ikke sige så meget om indholdet. Jeg ved dog, at mange er interesseret i emnet og at de to herre har arbejdet og forsket i emnet i mange år.

Det skal du gøre

Så jeg vil enormt gerne høre jeres historie om hvordan måltider foregår hos dig. Er det foran fjernsynet, alene, med hele familien, læser du avis i mens? Går det stærkt, når du spiser, eller er der god tid? Hvor ofte smager du den mad du spiser?

Skriv dine kommentar i feltet nedenfor og husk email adressen, så jeg kan få fat på dig skulle du være den heldige vinder.

Der bliver trukket lod på tirsdag i næste ud og så er næste bog på plakaten onsdag morgen. :)

PS kender du nogen som du tænker "den ville han/hun elske", må du meget gerne sende linket videre.

VIND Jon Kabat-Zinns cd (Copy)

Det er forår. Alt muligt bevæger sig i en spændende retning både privat og hos Mindful Ground. OG der er kommet så mange nye til på facebooksiden, at jeg synes det er tid til en lille konkurrence.

Det du kan vinde er:

(Billedet er godt nok blevet spejlvendt, men håber du kan læse hvad det er alligevel.)

For at være med, skal du blot gå tilbage til facebooksiden og dele denne post.

På onsdag trækker jeg lod blandt de af jer der har delt. Vinderen får direkte besked.

Nyd den fantastisk smukke mandag. :)

Carina

2012 farwell, Aufwiedersehn, Adeiu (Copy)

Det er klassisk at slutte af med en blogpost om det forgangne år. Jeg vil ikke gøre nogen undtagelse. Da det er så populært med år i tal, vil jeg kaste mig ud i at beskrive mit på samme måde.  

Graviditet - 1

Måneder med kvalme: 3 mdr. som det meste af tiden ramte en 10'er på skalaen. Jeg undskylder hermed, hvis jeg nogensinde har tænkt "hvor slemt kan det være...".

Fødsel - 1, fantastisk oplevelse hjemme i stuen. Er så taknemmelig for at man i Danmark helt selv må vælge hvordan rammerne skal være.

Datter - nu 2 stk. Ved godt det ikke er specielt for mig, men er pave stolt i mit stille sind og helt udmyg over hvor heldig jeg er.

VoksenMorMeltdowns - hmm 2 den seneste uge bare. Så dejlige som de er, så er jeg også engang i mellem helt magtesløs, når trætheden rammer hårdt.

Antal fester - 1... Hold da op. Det sættes der hårdt ind på i 2013.

Indkøbte bøger både faglige og skønlitterære: 36... (jeg har et problem)

Antal bøger læst færdigt: 7...

Kæreste der på alle måder gør mig glad: 1 <3

Kursister der har udforsket, udfordret og rørt mig gennem dette år: 32 (foruden jer der har taget introforløb og virksomheder og retreats) Tak til de af jer der har investeret så mange uger i jer selv, og den rejse I har taget.

Ferier: 1. Den første fælles familieferie nogensinde. Lilli taler stadig om den. Helt klart noget jeg ikke har prioriteret højt nok før. At holde HELT fri.

Drømme: ualmindeligt mange, og sådan fortsætter det forhåbentligt.

Vi ses i det nye år. Pas på jer selv og hinanden. Drik rigeligt med vand og brug beskyttelsesbriller, som min mor siger (og skrev til mig i går).

Kærligst

Carina

Anmeldelse: Mindfulness for børn og unge, af Sabrina Justesen Leoni (Copy)

  For en måneds tid siden fik jeg denne bog tilsendt med et ønske om at anmelde den. Jeg har rigtig mange bøger om mindfulness, dette er dog den første på dansk om mindfulness med børn. Et område som gerne, for min skyld, må udvide sig endnu mere i arbejdet med børn og unge i Danmark. Jeg har virkelig nydt at læse den.

For mig som forældre har området en klar interesse. Selvom bogen særligt er henvendt til de der professionelt arbejder med børn, så åbnede jeg bogen i håb om også at blive inspireret som mor og i min måde at møde min datter på. Professionelt er det altid spændende at læse om andres viden og fordybelse med området.

Jeg er ikke "akademisk uddannet” i mindfulness. For mig har det været praksis, praksis, praksis og at lære af de lærer jeg har fulgt, der har været min primære vej. I det lys er “Mindfulness for børn og unge” fantastisk godt opbygget. Det er nemt at gå direkte til øvelser, som man kan prøve af i hverdagen. Det mere akademiske stof er samlet særskilt i starten, og giver mig som læser et godt og tydeligt overblik.

Baggrundsstoffet giver en god intro til mindfulness og dens indtoget i Vesten. Der er en dybde og en respekt for både forskning og praksis.

Øvelserne er godt bygget op, og er ikke krydret med for meget “snik snak”. Jeg har en klar følelse af, at kunne gå i gang med dem med en børnegruppe uden for meget tvivl om “the hows and whys”. De udstråler en varme og en nænsomhed for de børn der deltager. Det giver mig lyst til at være barn igen, i selskab med en voksen der sad på gulvet og gav sig den tid og opmærksomhed til at bare at være til stede.

Det er også glædeligt, at der bliver lagt vægt på den voksnes praksis. At arbejde med mindfulness kræver i det hele taget en solid egen meditationspraksis. Man er nødt til at arbejde med det selv, hvad end man er forældre eller har en professionel tilgang. Derfor mener jeg, at det er så vigtigt med de konkrete øvelser til de voksne.

Hvis du har en professionel interesse for området med børn og mindfulness, vil jeg klart anbefale denne bog. Som forældre kan du dog også hente en masse inspiration i øvelserne. En dejlig velskrevet bog.

Få mere information om bogen her...

Krig, fødsel og død... (Copy)

I disse dage går vi og venter på, at vores andet barn melder sin ankomst. Det er en underlig følelse at vide, at lige om lidt så ændrer verden sig fuldstædig, vi ved ikke hvordan, men ved at det bliver stort. Det er både spændende og også lidt vemodigt. Som med efteråret der i dag viser sig fra sin bedste side, symboliserer at noget dør og noget nyt begynder. I dag er det præcis 11 år siden at jeg stod overfor en anden kæmpe omvæltning i mit liv. (Jeg er begyndt at skrive minderne ned, så småt og så dukker der en masse op til overfladen.)

Jeg stod i Københavnslufthavn, med en enkeltbillet til Sarajevo, Bosnien. Jeg havde en 6 måneders kontrakt med et Hollandsk firma "Echos" og skulle arbejde som civil på den Amerikanske hærs hovedkvarter, Butmir blandt ca. 3200 soldater fra hele verden.

Mit job var at arbejde sammen med lokale kvinder og mænd og skabe rekreationsområder for soldaterne på basen. Et eventyr jeg havde valgt, fordi jeg synes det var “once in a lifetime” chance for at prøve noget helt anderledes, inden jeg på et tidspunkt skulle blive rigtig voksen...

Der stod jeg og skulle lade mit liv som jeg kendte det dø, og et helt nyt kapitel skulle begynde.

Jeg skriver om det her, fordi at de 1 1/2 år i Balkan, hvor jeg langsomt lod mit sind, min krop, mig selv falde ud i ingenting, også blev min introduktion til mediation. Der er mange gode minder. Men jeg endte alligevel et sted, hvor det eneste jeg havde kontakt til var tømmermænd, adrenalin rushes, andres psykiske forfald, ekstrem had, fortvivelse og en dyb undren over menneskers evne til at tilgive.

Detaljerne er der ikke plads til her, men slutning kom i 2003 da jeg tog hjem for at holde jul. Chokket for min familie var stort. Jeg var mør, faldet fra hinanden, og en rastløshed styrede hver en handling. Jeg fungerede ikke længere i en normal verden. Jeg kendte den ikke længere. Jeg var mistroisk, min evne til at være del i relationer med tillid og ro eksisterede ikke længere. Langsomt tog stress, dødsangst og angstanfaldene over. Jeg havde lukket mig inde i mig selv.

Når jeg mindes de sidste 11 år, så er jeg dybt berørt over, hvor meget det er muligt at hele, tage ansvar, tilgive og hvad et menneske kan gennemgå af skift. I de tider hvor alt virkede håbløst og mit spejlbillede ikke var genkendelig, var der stadig muligheder. Jeg søgte i sin tid meditation, som en måde at komme af med angsten NUUUU. At det blev døren til så meget mere, kan jeg kun være taknemmelig for. Det har været hårdt arbejde, men at lade mig selv blive blød i stedet for hård, at være åben frem for lukket, har vækket mig i live igen.

Nu sidder jeg her 11 år senere, hormonel, sårbar, tyk, med halvveer, og er så klar til at åbne mit hjerte for et lille nyt menneske.

See you on the other side...

Den travle venlighed... (Copy)

Jeg sad i går og skrev på en artikel. I den forbindelse fandt denne video frem igen. Den er fra TED talks, og da jeg så den for nogle år siden gjorde den et stort indtryk på mig! Den tager fat på om vi har for travlt i hverdagen til at være venlige overfor hinanden?? Jeg vil ikke skrive så meget, da jeg vil lade den tale for sig selv.

Det ville dog være fedt, at høre om det sætter nogle tanker igang hos dig? Kan du genkende pointen med travlhed?

Hvis du ikke kan se videoen direkte her fra bloggen, så bruge dette link: http://www.ted.com/talks/daniel_goleman_on_compassion.html

Og vinderne blev... (Copy)

Tusind tak til alle jer der delte en kommentar for at deltage i konkurrence om en Citinside cd. Jeg blev utrolig rørt over mange af de ting I delte, og er taknemmelig for jeres åbenhed. Jeg håber, at de to vindere bliver glade for cd'en, og den kan bidrage med noget i jeres hverdag.

Til I andre så kan i lytte til nogle af numrene kvit og frit via af dette link:

http://soundcloud.com/search?q%5Bfulltext%5D=citinside Hvis nogle ønsker at læse mere om projektet kan I gå ind på http://www.citinside.dk/

Til at udvælge brugte jeg en lille nummer generator inde på random.org, så det blev helt fair. Og så (drumroll please)... De to vindere er:

Linda: kommentar nr. 11 og Anja: kommentar nr. 13.

Hvis I vil sende jeres adresser til kontakt@mindfulground.dk så får I cd'en med posten.

VIND en Citinside cd - Et øjebliks ro Vol. 1. (Copy)

  På det seneste har jeg fået tilsendt flere bøger og cd’er med ønske om, at jeg vil anmelde dem her på bloggen og facebook, (de kommer jævnt fordelt henover efteråret). Det gør jeg med glæde. Dog altid med en lille nervøsitet - hvad nu hvis jeg ikke kan lide det, skal man “lyve” eller pynte lidt på det, eller være brutalt ærlig? Hvorfor jeg har det sådan, er der mange grunde til, men lad det være et emne til et andet indlæg...

I dag er det cd’en “Citinside - Et øjebliks ro Vol. 1” af Heidi Frier og Anne Eltard, jeg har fået æren af at lytte til og anmelde. De har også været så søde, at give mig 2 stk. cd’er, til 2 af jer der skriver en lille kommentar nedenfor.

Første indtryk er, at jeg er helt vild med coveret og det enkle design. Det underbygger den enkelthed jeg oplevede, da jeg satte cd'en på. Der er 10 numre i 3 dele. 7 numre med indtalelse og musik, og 3 instrumentale numre.

Som de to selv beskriver det er det en eksperimenterende fusion af lyd og meditationspoesi. Noget som jeg ikke er stødt på før. Det er længe siden, at jeg har brugt guidede cd’er, når jeg mediterer. Endnu mere sjældent er det, at jeg hører meditativ/relax/no stress musik (i den direkte forstand, for rock har også en meditativ virkning på mig). Derfor var jeg spændt på, hvordan det vil virke at lukke øjnene og lade mig guide på denne måde.

Det tog et nummer for mig, at vænne mig til stilen. Til at slippe ideen om hvordan en guidning “normalt” lyder, og lade dette være en helt anden slags rejse. Da 2. nummer startede, havde jeg det som at høre en børnebog, eller et Haiku digt. Det er så befriende simpelt. Det er uproblematisk, og det skabte et rum hvor jeg havde lyst til at være. Jeg fornemmede med det samme byen. Jeg fornemmede også et frirum deri.

Mine personlige favoritter er del 1 og 3. Del 2 minder meget om de guidninger, jeg selv bruger i min undervisning, så måske er det derfor jeg foretrækker de andre. Musikken og Heidis stemme kan anbefales - uden en facit på hvordan, hvor og hvornår den kan bruges. Den inviterer til, at man som lytter selv finder de øjeblikke og steder, hvor man ønsker et øjebliks ro (Vol 1.).

Jeg håber, at der kommer en Vol. 2. for jeg er spændt på, hvad de to kvinder videre ville kunne skabe sammen.

For at deltage i lodtrækningen af cd’en, så læg en kommentar der beskriver, hvor du kunne bruge et øjebliks ro og hvorfor? Jeg trækker lod onsdag, og husk at skrive dit navn. 

"Hey fede, sød hund du har..." (Copy)

Noget jeg har undret mig over længe, er vores måde at hilse på hinanden... eller mangel på samme. Jeg har boet i denne lejlighed, i denne gård, med nogenlunde de samme naboer i 5 år. Alligevel kan jeg støde ind i de samme mennesker på 610. morgen, og ikke få så meget som et nervøst trækken på smilebåndet. Vi går rundt mellem hinanden, som totalt fremmede (også selvom vi har talt sammen ved et uheld i ny og næ). Nogle gange er der dog øjenkontakt. Forældre i institutionen kan kigge på en lige udenfor døren til Børnehaven, uden at sige hej eller bare nikke. Selvom barnet står, og skriger HEEEEEEEEEEEEEEEEEEEj.

Er jeg bare bondsk, og skal se at blive som de andre Københavner-jyder? Hvad er det ved en storby, hvor man bor tættere end på landet, der gør at vi pludselig ikke ser mennesker omkring os?

Jeg bliver så glad for at få et smil om morgen eller af at give en "godmorgen" til skraldemanden. Jeg har altid været vant til, at man anerkender andres tilstedeværelse. Det bliver så køligt med al den ignoreren. Ikke smalltalk, bare et smil - det forandrer altid min dag når andre smiler.

På det sidste internationle MBSR kursus jeg holdte, var det noget af det der rørte dem allermest. At de i Danmark ikke følte sig særlig set. De fleste kom fra lande hvor man gør noget ud af at "komme hinanden ved". Bare et forsigtigt "mojn". Det er lidt trist, at andre føler, at vi er lidt ligeglade i det.

TILGENGÆLD er der 3 ting der får flere til at smile, sige noget, stoppe op og komme hinanden lidt ved.

1. At være så gravid, at det ikke længere bare ligner en delle. Jeg får trætte smil fra kvinder med barnevogne. Smil og kommentar fra ældre mennekser. Og en masse spørgsmål fra flere udviklingshæmmede på Istedgade. Det inviterer bare til en eller anden form for kontakt.

2. Folk med hundehvalpe. Nårrrh hvor er den sød. Hvor gammel er den? Hvad hedder den? Eller bare masser af smil og klap (hunden, ikke ejeren). Det er svært ikke at synes de er nuttet og værd at smile af.

3. Når man får grineflip på gaden eller i bussen. Som regel smitter det. Når nogen andre griner helt nede fra maven, kan man næsten ikke undgå det selv. Medmindre mand har gode folk omkring sig der kommer med den typiske "ejjj helt ærligt, så sjovt var det heller ikke...".

Hvad er det ved de særtilfælde, der får vores opmærksomhed, på for det meste den gode måde?

Børn kan det næsten ligemeget hvad... Så godmorgen til jer alle, med ønsket om en god dag. :)

Amme, Amme, Slynge... ØL. (Copy)

Over hele facebook for tiden er diskussionerne i gang. Hvad er mors behov og hvad gør vi som forældre for vores børns skyld. Hvad "skal" man gøre for at give sine børn den bedste start på livet. Videnskab schmidenskab bliver slynget rundt i forsvar for de forskellige valg. Fanen er hævet højt for, at det er for børnenes skyld det hele. Det er ihvertfald ikke mutti's behov. Der bliver skreget ego mor mig her og der og alle vegne.

Hvorfor har vi så travlt med at skrige op om de RIGTIGE valg? Er der en "rigtig" to rule them all?

Jeg sad og tænkte tilbage på hvordan, jeg havde det da min datter blev født. Der var mange ting, der ikke gik, som jeg havde håbet på, og jeg kunne ikke amme - sådan troede jeg aldrig jeg ville få det.

Det berørte mig på et dybt plan, at jeg ikke fik den nærhed med den lille, at jeg ikke kunne udfylde rollen, som den der skulle give hende mad - jeg troede det var det jeg havde fået bryster til. Men nej.

Det var aldrig et ønske, at blive langtids ammer, og jeg glædede mig til igen at drikke en stor fad i solen på Vesterbro. Fordi det er dejligt, fordi jeg stadig er et individ, nu med afkom. Jeg ville også bare så gerne være en god mor, som jeg nu evner.

Nu er hun lidt større og fræk, og jeg har behov for at være, så god en mor som muligt. Jeg har behov for, at hun bliver set og hørt, så godt jeg nu kan. Jeg har behov for at hun får krammere og kysser, så jeg ved at hun har en chance for at vide, at jeg elsker hende mere end noget andet. Jeg går udfra, at det også er hendes behov. Det har jeg da vidst læst et sted...

Hvor "JEG*ER" er jeg nu oppe på?

Som tillæg til alt det, er der behov som hun også har. Det tager tid at læse dem, at lære hende at kende. Man fejlbedømmer, er træt og overser, man gør lidt, og så gør man det om.

Jeg er dog helt overbevist om, at man ikke kan fjerne MOARS behov, fra det at være forældre. Om man ammer til de er 8 eller ej! Så kan man skrive videnskab ind i det så meget man vil, hvis det ikke stemte overens med noget, vi følte inde i os, ville vi så overhovedet høre det?

Vi som forældre, har ting vi gerne vil gøre anderledes end vores egne forældre. Vi har værdier, vi har livssyn og erfaringer, vi har ting, vi mangler og gerne vil fylde i vores eget system.

Er vi bedre forældre ved at tilsidesætte alle vores egne behov? Eller skal vi se dem i øjenene, og flette dem ind, mærke dem, og acceptere det som en del af det at være mor til et lille menneske MED HELT SINE EGNE BEHOV?