KVINDER VED TÆRSKLEN
Kvindegruppe med fortællinger, bevægelse, kreativitet
Hvad kan gamle fortællinger fortælle os om at være menneske? Om hvor vej i verden?
I denne gruppe mødes vi omkring fortællinger. Gamle folkeeventyr, myter og mindre kendte historier bliver vores udgangspunkt for fem aftener, hvor vi sammen undersøger, hvad historierne sætter i bevægelse i os.
Gennem alle tider har mennesker fortalt historier
det er tid til at vi lytter til de gamle fortællinger
EN KVINDEGRUPPE OM FORTÆLLING
I Kvinder ved tærsklen mødes vi omkring fortællinger.
Fem aftener + en dag med overnatning. Fem forskellige historier. Fem muligheder for at træde ind i fortællingernes verden og undersøge, hvad de kan sætte i bevægelse i os.
Vi skal ikke først og fremmest analysere historierne.
Vi skal lytte til dem.
Mærke dem.
Lade os overraske af dem.
Og gå på opdagelse i dem gennem kroppen, fantasien og det kreative.
Hver aften fortæller jeg en historie, et eventyr eller en myte. Vi bruger derefter forskellige kreative og kropslige greb til at undersøge fortællingen videre.
Vi kan komme til at:
bevæge os
skrive, tegne
skabe med hænderne
fortælle sammen
Nogle gange skal vi tale.
Andre gange skal vi bare lytte.
Der skal være plads til både leg, fordybelse, latter, alvor og stilhed.
ET RUM FOR DET, DER IKKE ALTID HAR ET NAVN
Fortællinger kan noget særligt.
De kan give billeder til det, vi endnu ikke har ord for. De kan åbne vores forestillingsevne og lade os se vores liv fra en anden vinkel.
Og når vi mødes omkring en fortælling, behøver vi ikke nødvendigvis fortælle vores egen historie.
Vi kan mødes i historien.
Lytte til det, der bevæger sig i os.
Og opdage noget sammen.
Du behøver ikke have erfaring med kreative processer, fortælling eller bevægelse. Der er ikke noget, du skal være god til.
Du skal bare komme, som du er, og have lyst til at være nysgerrig.
Kvinder ved tærsklen er et rum for kvinder, der har lyst til at fordybe sig i fortællinger og undersøge, hvad der kan opstå, når historier, krop, fantasi og fællesskab mødes.
Måske står du selv ved en tærskel.
Måske gør du ikke.
Du behøver ikke vide, hvad der venter på den anden side.
Du skal bare have lyst til at træde ind.
Praktisk info
Vi mødes torsdage 18 - 21
Teglgårdstrædet KBH K
21/1
11/2
11/3
15/4
27/5
Og én gang forlader vi hverdagen helt. Ud under åben himmel.
Vi mødes et sted, hvor vi kan blive lidt længere. Hvor aftenen ikke behøver slutte, fordi vi skal hjem. Hvor vi kan spise sammen, fortælle, skabe, være stille – og vågne op til en ny dag sammen. Det er selvfølgelig frivilligt om man vil blive og sove i medbragt telt/shelter.
18. - 19. juni. Start kl. 16 og slutter kl. 11 næste dag.
Lokation TBA, men vi er maks en time fra København.
Pris: inden 1/11 er 4800,-
Herefter er prisen 5200,-, - Dette inkluderer snacks, te og kaffe - men ikke måltider. Dog er mad inkl. til overnatningen.
Man kan dele beløbet op i fem rater. Skriv for at aftale dette.
