At dømme andre

Dømmer du heller aldrig andre?

Jeg ville så gerne sige, at jeg aldrig dømmer andre. Men det gør jeg. Helt pr. automatik. Det gør vi alle, nogen mere end andre måske. Vi har alle den fantastiske egenskab, at vi kan forsvare enhver handling, og ofte også vores fordømmelser. I aften skal jeg undervise "mindfulness fortsætter" holdet, og jeg vil tage emnet "at dømme sig selv op". For den evne er om noget lige så vel udviklet som det at dømme andre... Er den ik? I den forbindelse fandt jeg et lille digt, som jeg synes var meget sjov. :) Og måske en lille reminder... hehe

a poem about judging others

I was shocked, confused, bewildered as I entered Heaven's door, Not by the beauty of it all, nor the lights or its decor.

But it was the folks in Heaven who made me sputter and gasp-- the thieves, the liars, the sinners, the alcoholics, the trash.

There stood the kid from seventh grade who swiped my lunch money twice. Next to him was my old neighbor who never said anything nice.

Herb, who I always thought was rotting away in hell, was sitting pretty on cloud nine, looking incredibly well.

I nudged Jesus, "What's the deal? I would love to hear Your take. How'd all these sinners get up here? God must've made a mistake.

"And why's everyone so quiet, so somber? Give me a clue." "Hush, child," said He, "they're all in shock. No one thought they'd be seeing you."

Judge NOT.

Jeg fandt den her: http://texandave.blogspot.com/2009/09/poem-about-judging-others.html